Nederlandske retter

Vores ultimative guide til nederlandsk mad

Som madelsker har jeg sammensat denne liste med stor omhu. Nogle retter ligger måske ikke øverst på ranglisten over nederlandsk mad, men de er stadig værd at smage. Mine favoritter er bitterballen med en øl i eftermiddagssolen, hachee og snert i den kolde vinter og patatje oorlog, når jeg har tømmermænd. Jeg elsker også et stykke drop! Hvad er dine favoritter? Bor du i Amsterdam, er følgende ture en god måde at opleve nogle af de nederlandske smage på:

1. Stroopwafel

Forestil dig at bide i en varm, klæbrig stroopwafel. Denne ikoniske nederlandske lækkerbisken består af to tynde, sprøde vaffellag med fyld af fyldig karamelsirup. Stroopwafels stammer fra Gouda, hvor opfindsomme bagere i 1800-tallet lavede dem af kagerester og sirup. I dag er de en elsket snack, perfekt til kaffe eller te. Læg vaflen over den varme kop i et minut, så karamellen bliver blød. Selv efter mange stroopwafels er det stadig min foretrukne småkage.

2. Bitterballen

Bitterballen er sprøde udenpå og cremede indeni og er den ultimative nederlandske barsnack. De panerede, friturestegte kugler er fyldt med en fyldig ragout af okse- eller kalvekød, jævnet med roux og oksebouillon og krydret med urter. De serveres traditionelt med sennep og er et must til en kold nederlandsk øl. Navnet henviser til bitter, fordi de tidligere ofte blev serveret til denne alkoholiske drik. Jeg kan lide dem med en kold øl eller sodavand. Pas på læberne: Fyldet er ekstremt varmt!

3. Poffertjes

Poffertjes er luftige pandekager på størrelse med en mønt, der smelter i munden. De laves med gær og boghvedemel og får derfor en let konsistens. De serveres som regel varme med rigeligt flormelis og en klat smeltende smør. Om vinteren finder du boder med poffertjes på nederlandske markeder og festivaler, hvor de tilberedes friske i en særlig støbejernspande.

4. Hollandse Nieuwe-haring

For eventyrlystne smagsløg er Hollandse Nieuwe en typisk nederlandsk oplevelse. Delikatessen består af rå sild fanget først på sommeren, når fisken er mest mør og mild. Silden renses, saltes og modnes kort for at udvikle smagen. Spis den på nederlandsk vis ved at holde den i halen, læne hovedet tilbage og tage en bid, ofte med hakket løg og syltede agurker. Et godt sted at smage den er under Vlaggetjesdag i Scheveningen omkring slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Vlaggetjesdag markerer begyndelsen på sildesæsonen i Nederlandene.

5. Erwtensoep (snert)

Når vinterkulden sætter ind, varmer nederlænderne sig med en solid skål erwtensoep, også kaldet snert. Den tykke ærtesuppe laves af flækærter, selleri, porrer, gulerødder og svinekød og simrer, til den minder om en gryderet. Traditionelt er den så tyk, at en ske kan stå oprejst. Snert serveres med skiver af rookworst og rugbrød med katenspek og har været en varmende ret i århundreder. Når der er is på vandet, og vi kan stå på skøjter, er det vores foretrukne måltid.

6. Stamppot

Stamppot er indbegrebet af nederlandsk hyggemad. Retten blander kartoffelmos med grøntsager som grønkål, endivie, surkål eller gulerødder og løg i varianten hutspot. Den serveres ofte med rookworst eller en saftig kødbolle og er perfekt på kolde dage. Oprindelsen går tilbage til 1400-tallet, så retten har længe været en fast del af køkkenet. Den ser måske ikke mest indbydende ud, men giver energi til dagens eventyr.

7. Kibbeling

Kibbeling er mundrette stykker hvid fisk, ofte torsk, som paneres og frituresteges gyldne. Denne populære gademad serveres normalt med en syrlig hvidløgs- eller remouladesauce. Kibbeling er sprød udenpå og mør indeni og elskes af både lokale og besøgende, især frisk fra en markedsbod. Spis den gerne nær havet, eksempelvis i Urk, Vlissingen, Den Haag, Haarlem, Rotterdam eller Middelburg. Jeg kan især lide den med citron ved siden af, som på billedet.

8. Oliebollen

Oliebollen, bogstaveligt talt "oliekugler", er Nederlandenes svar på doughnuts. De friturestegte dejkugler indeholder traditionelt rosiner eller korender og drysses med flormelis. De er især populære nytårsaften, og gadesælgere tilbyder dem hele vinteren. Den sprøde yderside og bløde, luftige midte gør dem uimodståelige.

9. Pannenkoeken

Nederlandske pannenkoeken er større og tyndere end amerikanske pandekager, men tykkere end crêpes. De laves af en enkel dej med mel, mælk og æg og kan serveres søde eller salte. Populært tilbehør er flormelis, sirup, æbler, ost eller bacon. Pannenkoeken spises ofte som hovedret og er almindelige både i hjemmet og på særlige pandekagerestauranter.

10. Appeltaart

Nederlandsk appeltaart er en høj æbletærte med fyldigt fyld og smørholdig bund. Syrlige æbleskiver, kanel, sukker og ofte rosiner eller nødder dækkes af et sprødt dejgitter. Med en klat flødeskum passer et stykke appeltaart perfekt til kaffe og er en favorit på nederlandske caféer.

11. Gouda-ost

Gouda er en af Nederlandenes mest berømte eksportvarer. Den halvfaste ost er opkaldt efter byen Gouda og har en fyldig, cremet smag, som bliver stærkere med alderen. Ung Gouda er mild og blød, mens lagrede varianter får en kraftigere, mere kompleks smag, ofte med karamelnoter. Spis den på brød, i tern som snack eller smeltet i retter. Andre kendte nederlandske oste, jeg holder af, er Leerdammer og Old Amsterdam.

12. Hagelslag

Hagelslag er et særligt nederlandsk morgenmåltid: chokoladekrymmel drysset gavmildt over brød med smør. For udenforstående ligner det måske dessert, men i Nederlandene er det en almindelig og elsket start på dagen. Hagelslag fås blandt andet med mælkechokolade, mørk og hvid chokolade samt frugtsmag og viser nederlændernes kærlighed til chokolade.

13. Kroketten

Kroketten minder om bitterballen, men er cylinderformede. De friturestegte snacks har et cremet ragoutfyld, ofte af okse- eller kalvekød, omgivet af sprød panering. De spises som en hurtig snack eller i et blødt rundstykke med sennep.

Kroketten er så populære, at selv fastfoodkæder i Nederlandene tilbyder dem. Prøv et broodje kroket fra den berømte madvæg hos den nederlandske snackbarkæde FEBO.

14. Hachee

Hachee er en traditionel nederlandsk gryderet af langsomt tilberedt oksekød og løg, krydret med laurbærblade, nelliker og eddike. Kødet bliver mørt, og smagene samler sig i en fyldig, velsmagende ret. Hachee serveres ofte med kogte kartofler, rødkål eller æblemos og er især populær i de kolde måneder.

15. Zuurkoolstamppot

Zuurkoolstamppot er en variant af stamppot, hvor kartofler moses med surkål til en syrlig og solid ret. Den serveres ofte med rookworst og indeholder undertiden bacon for mere smag. Kombinationen af cremede kartofler og surkålens let syrlige bid gør retten til en nederlandsk vinterfavorit. Den er ikke for alle, men jeg kan lide den.

16. Speculaas

Speculaas er krydrede mørdejssmåkager, som især er populære under Sinterklaas-festen først i december. Kanel, muskatnød, nelliker og ingefær giver en varm, aromatisk smag. De presses traditionelt i forme med vindmøller, Sinterklaas eller andre festlige figurer. Den let sprøde konsistens og krydderierne passer perfekt til kaffe eller te. Omkring 5. december spiser vi også varianten kruidnootjes, små sprøde stykker med speculaaskrydderi. De er vanedannende!

17. Boterkoek

Boterkoek, eller smørkage, er et tæt og fyldigt nederlandsk bagværk, der lever op til navnet. Den består hovedsageligt af smør, sukker og mel og har en blød, let smuldrende konsistens og tydelig smørsmag. Den bages ofte i en rund form og skæres i små firkanter eller trekanter. Den gyldne, let karamelliserede top giver et uimodståeligt sprødt lag.

18. Patat met mayo (eller patat oorlog)

Nederlænderne tager pomfritter alvorligt, og patat met mayo er manges foretrukne snack. De nederlandske fritter er tykkere end amerikanske, sprøde udenpå og luftige indeni og serveres med en stor klat mayonnaise. Prøv patat oorlog for noget mere eventyrligt: pomfritter med jordnøddesatay, mayonnaise og hakket løg, en overraskende, men vanedannende kombination. Det er god mad mod tømmermænd, men i en nødsituation kan du også vælge en kapsalon.

19. Tompouce (tompoes)

Tompouce er den nederlandske udgave af mille-feuille: to lag sprød butterdej med tyk vaniljecreme og et glat lag lyserød glasur, som er orange ved særlige lejligheder som Kongens Dag. Kontrasten mellem den sprøde dej og cremen gør hver bid til en udfordring. De fleste forsøger enten at skære kagen forsigtigt eller accepterer det uundgåelige rod. HEMA er berømt for sine tompouces.

20. Frikandel speciaal

Frikandel er en ægte nederlandsk fastfoodklassiker: en skindfri, friturestegt pølse af en blanding af kød som kylling, svin eller okse. Varianten speciaal skæres op og toppes med mayonnaise, karryketchup og hakket løg. Den er måske ikke den kønneste snack, men er en favorit i snackbarer over hele Nederlandene og et must for alle, der vil smage autentisk nederlandsk fastfood.

Regionale nederlandske retter

De foregående retter fås overalt i Nederlandene og er lette at finde. De næste specialiteter er mere lokale og findes ikke alle steder. Smag dem, når du besøger den region eller by, de stammer fra!

21. Limburgse vlaai (Limburg)

En tur til Limburg er ikke fuldendt uden Limburgse vlaai, en lækker regional tærte med tynd gærdej og forskelligt fyld. Populære varianter er kirsebær, abrikos, risengrød og smuldredej. Tærten er lettere og mindre sød end mange andre og spises ofte til kaffe som del af traditionen koffietijd. Maastricht, Venlo og Roermond er berømte for vlaai. Jeg foretrækker æble-smuldretærten eller den enkle kirsebærvariant.

22. Haagse hopjes (Den Haag)

Disse kaffe-karamelbolsjer stammer fra Den Haag og har en sjov historie. Ifølge legenden rådede lægen den kaffeelskende baron Hendrik Hop til at stoppe med at drikke kaffe. I stedet fik han lavet karamelliserede kaffebolsjer, og sådan opstod Haagse hopjes. De har en kraftig kaffesmag med noter af smør og karamel og er populære blandt nederlandske slikelskere.

23. Brabantse worstenbroodje (Brabant)

Et Brabantse worstenbroodje er et blødt brød med krydret pølsefyld, bagt gyldent. I modsætning til frikandel og andre kødsnacks frituresteges det ikke, men bages og er derfor fast inventar hos bagere i Brabant. Det er særlig populært omkring jul og karneval, men spises året rundt som et hurtigt måltid.

24. Drentse kniepertjes (Drenthe)

Drentse kniepertjes er tynde, sprøde vafler, der minder om stroopwafels uden karamelfyld. De flade eller rullede småkager spises traditionelt omkring nytår. De flade symboliserer det gamle år, som er åbent og kendt, mens de rullede repræsenterer det nye år, der endnu skal folde sig ud.

25. Groninger eierbal (Groningen)

Denne nordnederlandske specialitet er Nederlandenes svar på et skotsk æg. En Groninger eierbal består af et helt kogt æg dækket af tyk, krydret ragout, som paneres og frituresteges. Den er sprød udenpå og cremet indeni, en populær snack i Groningen og et must for kulinariske eventyrere.

26. Zeeuwse bolus (Zeeland)

Zeeuwse bolus er et sødt, klæbrigt kanelsneglelignende bagværk fra kystprovinsen Zeeland. Den bløde dej dækkes med mørkt brun farin og kanel, drejes i en spiral og serveres ofte med smør. Bagværket har jødiske rødder og er en tradition i Zeeland. Du finder det i Domburg, Veere og andre byer i provinsen.

27. Fries suikerbrood (Friesland)

Denne frisiske specialitet betyder sukkerbrød og er et fyldigt, blødt brød med store sukkerstykker og kanel. Under bagningen karamelliserer sukkeret og danner en let sprød, sød skorpe. Brødet gives traditionelt til nybagte mødre og passer perfekt til te eller kaffe. Smag det på din rejse i Sneek eller Leeuwarden.

28. Arnhemse meisjes (Arnhem)

Disse tynde, ovale småkager fra Arnhem laves af butterdej, dækkes med sukker og bages, til de er karamelliserede og sprøde. Trods enkelheden har Arnhemse meisjes en fin sødme og en dejligt flaget konsistens.

29. Bossche bol (Den Bosch)

Forestil dig en kæmpe profiterole fyldt med flødeskum og dækket af et tykt lag blank mørk chokolade: Det er en Bossche bol. Det overdådige bagværk stammer fra ’s-Hertogenbosch og smager bedst frisk fra et lokalt bageri. Det er næsten umuligt at spise uden at svine, men det er en del af fornøjelsen!

30. Uitsmijter (hele landet, især Amsterdam)

Uitsmijter er Nederlandenes svar på en solid morgenmad: brødskiver med skinke, ost og spejlæg, ofte serveret med syltede agurker eller salat. Navnet betyder udsmider og siges at komme af rettens popularitet som sen natmad eller tidlig morgenmad, der fik folk ud af caféerne. Du kan spise den overalt i Amsterdam!

31. Gelderse rookworst (Gelderland)

Denne røgede pølse er en af Nederlandenes mest kendte kødspecialiteter og forbindes ofte med erwtensoep. Gelderse rookworst laves af svinekød og krydderier og har en fyldig røgsmag og saftigt bid. Traditionel pølse fra slagteren har naturtarm, i modsætning til masseproducerede varianter. Culemborg og Tiel er kendt for den.

32. Haringbroodje (Rotterdam)

Hollandse Nieuwe er berømt i hele landet, men i Rotterdam foretrækker mange et haringbroodje: silden serveres i et blødt brød med løg og syltede agurker. Det er en praktisk måde at nyde specialiteten på og en populær snack ved fiskeboder.

33. Brabantse suikerwafel (Brabant)

Brabantse suikerwafels er tykke, smørholdige gærvafler med perlesukker, som karamelliserer under bagningen. I modsætning til stroopwafels er de sprøde udenpå og bløde indeni og smager dejligt varme med flormelis.

34. Hete bliksem (hele landet, især nordpå)

Navnet hete bliksem, der betyder varmt lyn, henviser til, at retten holder sig varm længe. Det er kartoffelmos med søde og syrlige æbler, som giver en særlig smagskombination. Den serveres traditionelt med rookworst eller bacon og er et varmende vintermåltid.

35. Amsterdamse osseworst (Amsterdam)

Denne rå, røgede oksekødspølse stammer fra Amsterdam og krydres med blandt andet muskatnød og sort peber. I modsætning til andre pølser koldrøges osseworst og spises rå, lidt som tatar. Den er lækker med sennep eller som pålæg.

36. Kruidnoten (hele landet, især Randstad)

Kruidnoten er små, krydrede småkager, der traditionelt spises under Sinterklaas. De laves med samme krydderiblanding som speculaas og er sprøde, mundrette og stærkt vanedannende. Omkring december findes de overalt i Nederlandene, ofte med chokoladeovertræk.

37. Zwolse balletjes (Zwolle)

Disse hårde bolsjer fra Zwolle er blevet fremstillet efter en hemmelig opskrift i mere end et århundrede. Zwolse balletjes fås i forskellige smage og vækker hos mange nederlændere nostalgiske minder om barndommens besøg i gammeldags slikbutikker.

38. Pepernoten (hele landet)

Pepernoten forveksles ofte med kruidnoten, men er uregelmæssige, seje småkager med tydelig anissmag. De er en traditionel Sinterklaas-snack fra 1500-tallet. Den blødere konsistens og krydrede smag adskiller dem fra de sprødere kruidnoten.

39. Drentse turf (Drenthe)

Drentse turf er et kagelignende bagværk, der ligner et stykke tørv og henviser til Drenthes historie med tørvegravning. Den fyldige lokale favorit laves blandt andet med brun farin og krydderier.

40. Groninger mosterdsoep (Groningen)

Denne sennepssuppe fra Groningen er cremet og let syrlig og laves med grov sennep, porrer, løg og ofte bacon. Senneppen giver skarphed, som afrundes af fløden. Suppen smager bedst med rustikt brød.

41. Moorkop (hele landet, især sydpå)

Moorkop minder om Bossche bol og er en vandbakkelse med flødeskum og blank chokoladeglasur. Den er lidt mindre og pyntes ofte med en klat fløde og et stykke frugt. Du finder dette lækre bagværk hos bagere i hele landet.

42. Fries suikerlatte (Friesland)

Suikerlatte er en mindre kendt frisisk specialitet: en sukkerdækket brødstang, som passer perfekt til kaffe. Den er let sprød udenpå og blød og luftig indeni.

43. Amsterdamse ui (Amsterdam)

Disse syltede gule løg har en sød og let syrlig smag. De er klart gule i modsætning til almindelige sylteløg, fordi lagen indeholder gurkemeje og sennepsfrø. De spises ofte til nederlandsk sild eller som snack.

44. Riefkoek (Twente og Achterhoek)

Riefkoek er en salt kartoffelpandekage fra det østlige Nederlandene. Revet kartoffel, løg og lidt mel steges sprøde og gyldne på panden. Den serveres traditionelt med æblemos eller bacon. Du kan få en god riefkoek i Almelo eller Enschede.

45. Utrechtse vockingworst (Utrecht)

Denne særlige halvtørrede røgede pølse er blevet fremstillet i Utrecht i mere end 100 år. Den er mindre kraftigt krydret end rookworst og har derfor en mere diskret, men stadig smagfuld karakter. Spis den med sennep og mørkt brød.

46. Goudse kaaswafels (Gouda)

Osteelskere vil sætte pris på Goudse kaaswafels, sprøde ostekiks med ægte Gouda. De salte snacks er smørholdige, ostede og flagede og passer perfekt til en nederlandsk øl.

47. Blote billetjes in het gras (fra nord)

Det morsomme navn betyder bare baller i græsset og henviser til hvide bønner, de bare baller, blandet med grønne ærter, græsset. Nogle gange tilsættes gulerødder eller kartofler for ekstra smag.

48. Zeeuws spek (Zeeland)

Zeeuws spek er krydret, langsomt stegt svinebryst med en fyldig røgsmag. Det spises som snack, i sandwich eller på stamppot for at give ekstra smagsdybde.

49. Hengelose krentenwegge (Twente og Overijssel)

Krentenwegge er et traditionelt frugtbrød med rosiner og korender. Det bages ofte ekstra langt, undertiden op til en meter, og gives traditionelt til nybagte forældre for at fejre et barns fødsel.

50. Brabantse eierkoek (Brabant)

Brabantse eierkoek er en blød, let svampet og mildt sød æggekage, som ofte spises til en hurtig morgenmad eller som snack. Den passer godt med lidt smør eller marmelade.

51. Gerookte paling (hele landet, især Friesland og Volendam)

Gerookte paling er en fyldig og smagfuld fiskespecialitet, som er blevet spist i Nederlandene i århundreder. Ålen blev traditionelt fanget i nederlandske søer og kystvande, saltes og røges langsomt over eg eller bøg, hvilket giver en dyb røgaroma. Den spises alene, fileteret på hvidt brød eller som del af et fiskefad. Fiskerbyerne Volendam og Harderwijk er berømte for røget ål af høj kvalitet, som er et must for fiskeelskere.

Nederlandske retter og specialiteter med koloniale rødder

Vi er måske ikke altid stolte af fortiden som nederlandske opdagelsesrejsende og erobrere, men den førte til nogle velsmagende tilføjelser til køkkenet. Følgende retter serveres over hele landet. Spørg en lokal guide om de bedste spisesteder.

52. Rijsttafel (indonesisk-nederlandsk)

Rijsttafel betyder risbord og er en nederlandsk fortolkning af indonesisk spisekultur. Måltidet består af små portioner af forskellige indonesiske retter serveret med ris, eksempelvis satay, rendang, gado gado og sambal goreng. Det kom til Nederlandene i kolonitiden og er fortsat en populær, festlig måde at nyde indonesiske smage på.

53. Pindasaus (indonesisk-nederlandsk)

Satay er en af de mest kendte indonesiske retter i Nederlandene og består af grillede kødspyd, ofte med kylling eller svin, serveret med tyk, cremet jordnøddesauce. Den findes på indonesiske restauranter og nederlandske snackbarer og serveres endda til pomfritter som patat satay.

54. Babi pangang (indonesisk-kinesisk-nederlandsk)

Babi pangang er en særlig ret fra nederlandsk-kinesiske restauranter: sprødstegt svinekød med en sød-sur tomatbaseret sauce. Den serveres med hvide ris eller pomfritter og er blevet en fast "kinesisk" ret i Nederlandene, selv om rødderne går tilbage til Indonesien.

55. Nasi goreng (indonesisk-nederlandsk)

Denne indonesiske ret med stegte ris er populær i Nederlandene og serveres ofte med satay, spejlæg, syltede grøntsager og rejekiks. Mange nederlandske familier laver den hjemme med færdige krydderiblandinger, og den er også populær som takeaway.

56. Sotosoep (indonesisk-nederlandsk)

Sotosoep er en duftende kyllingesuppe med gurkemeje, citrongræs og kokosmælk. Den toppes med kogte æg, bønnespirer og ristede løg og serveres ofte med ris ved siden af. Mange nederlandsk-indonesiske familier betragter den som den ultimative hjemmelavede hyggemad.

57. Roti (surinamsk-nederlandsk)

Det surinamske køkken har haft stor indflydelse på nederlandsk madkultur, og roti er en af de mest kendte retter. Fladbrød serveres med karrykylling, kartofler, lange bønner og et kogt æg. Riv stykker af brødet og brug dem til at samle karryen op. Til takeaway vælger jeg altid en rotiroll.

58. Pom (surinamsk-nederlandsk)

Pom er en særlig surinamsk ovnret af tayerrod, en tropisk grøntsag, der minder om cassava, blandet med krydret kylling og citrussaft. Smagen er let sød, syrlig og salt, og retten spises ofte ved fester og familiesammenkomster.

59. Bara (surinamsk-nederlandsk)

Denne friturestegte snack af linsedej stammer fra det hindustansk-surinamske samfund. Sorte linser, hvidløg og spidskommen giver en sprød yderside og blød, let sej midte. Bara serveres med krydret chutney eller masalasauce og findes ofte hos surinamske bagere og gadeboder.

60. Saoto soep (surinamsk-nederlandsk)

Surinamsk saoto soep minder om sotosoep, men har sit eget særpræg. Den javanesisk-surinamske kyllingesuppe krydres med ingefær, citrongræs og sojasauce og serveres med ris, bønnespirer, kogte æg og sprøde stegte kartofler.

61. Kapsalon (tyrkisk-nederlandsk)

Denne ikoniske nederlandsk-tyrkiske fastfoodret blev opfundet i Rotterdam og har fået kultstatus. Kapsalon består af pomfritter med döner eller shawarma, smeltet ost, salat, hvidløgssauce og sambal. Det er den ultimative sene natsnack og en af de mest kendte nederlandske gaderetter.

62. Döner kebab (tyrkisk-nederlandsk)

Döner kebab stammer fra Tyrkiet, men er blevet fastfoodklassiker i Nederlandene. Utallige kebabsteder serverer tynde skiver krydret lam, kylling eller oksekød i pita eller wrap med salat, hvidløgssauce og sambal. Den er et oplagt valg til hurtig frokost eller efter en bytur.

63. Shawarma (mellemøstlig-nederlandsk)

Shawarma minder om döner, men krydres lidt anderledes og er endnu et populært valg på nederlandske kebabsteder. Den serveres med pitabrød, hvidløgssauce og frisk salat eller på en tallerken med pomfritter. Nederlandsk shawarma laves undertiden af en blanding af lam og kylling tilpasset lokale smagspræferencer.

64. Lahmacun (tyrkisk pizza, populær i Nederlandene)

Lahmacun, ofte kaldet Turkse pizza i Nederlandene, er et tyndt, sprødt fladbrød med krydret hakket kød, tomat og løg. Det rulles ofte med salat, hvidløgssauce og sambal til et lækkert måltid på farten. Mange kebabsteder sælger det som et billigere alternativ til en dönerwrap.

65. Falafel (mellemøstlig, vegansk nederlandsk)

Falafel er blevet populær vegetarisk og vegansk gademad i Nederlandene. De sprøde kikærtekugler serveres ofte i pita med hummus, hvidløgssauce og syltede grøntsager og er især populære i byer med mange studerende. Amsterdam har nogle fremragende falafelsteder.

66. Börek (tyrkisk-nederlandsk)

Börek er et salt filodejsbagværk med fyld af ost, spinat eller hakket kød. Det spises ofte til morgenmad eller frokost hos tyrkiske bagere i Nederlandene og passer perfekt til tyrkisk te.

67. Witte asperges (det hvide guld – Limburg og Brabant)

Hvide asparges kaldes het witte goud og er en af Nederlandenes mest værdsatte sæsonspecialiteter, især i Limburg og Brabant. I modsætning til grønne asparges dyrkes de under jorden, så manglen på sollys forhindrer dem i at blive grønne. Resultatet er en mild, mør og let sød grøntsag, som kun fås fra midten af april til slutningen af juni. Jeg elsker dem; de er de allerbedste, også til suppe.

68. Drop

Mit absolutte yndlingsslik er drop, nederlandsk lakrids. Det er en national besættelse, og nederlænderne spiser mere lakrids per indbygger end noget andet folk. I modsætning til den søde lakrids mange kender, spænder drop fra mildt sød til meget salt. Kendte varianter er zoute drop, dubbelzoute drop og honingdrop. Smagen overrasker ofte udlændinge, fordi nogle typer indeholder ammoniumchlorid og derfor er markant skarpe og salte. Drop sælges i supermarkeder, slikbutikker og endda på apoteker som lindring for halsen. Det er en fast del af kulturen, men for mange en smag, man skal vænne sig til.

69. Beschuit met muisjes

Beschuit met muisjes er en traditionel lækkerbisken ved et barns fødsel i Nederlandene. Sprøde, runde tvebakker smøres og dækkes med anis-smagende sukkerpynt kaldet muisjes. Pynten er lyserød og hvid til piger og blå og hvid til drenge og er en fast del af nederlandske fødselsfejringer. Traditionen går tilbage til 1600-tallet og lever stadig. Anisfrøene siges også at have medicinske egenskaber, blandt andet at stimulere mælkeproduktionen hos nybagte mødre. Beschuit met muisjes serveres både hjemme og for besøgende på hospitalet og er en af de mest elskede madtraditioner.

70. Spekkoek

Spekkoek er en fyldig indonesisk-nederlandsk lagkage, som er blevet en elsket lækkerbisken i Nederlandene. Navnet betyder baconkage, men kagen indeholder ikke bacon; det kommer af ligheden med striber af bacon. Tynde lag krydret dej bages ét ad gangen og skaber et smukt stribet mønster. Kardemomme, kanel, muskatnød og nelliker giver en dyb, aromatisk smag. Den arbejdskrævende tilberedning betyder, at spekkoek ofte gemmes til højtider og familiesammenkomster. Den spises traditionelt i små skiver med kaffe eller te og er et must for alle, der interesserer sig for indonesisk indflydelse på nederlandsk mad.

Vores rejseledere får altid disse spørgsmål fra rejsende

Hvad er din foretrukne nederlandske ret?

Med denne liste over 70 ikoniske retter har du et komplet kulinarisk kort til at udforske Nederlandene som en lokal. Fra sprøde bitterballen på en pub i Amsterdam til en sød Zeeuwse bolus ved kysten fortæller hver ret en historie om tradition, fornyelse og glæde ved god mad. Uanset om du er turist, tilflytter eller studerende, giver specialiteterne dig en dybere forbindelse til kulturen, én bid ad gangen. Næste gang du er i Nederlandene, så spring den generiske turistmad og de internationale retter over, og kast dig over de ægte smage fra Nederlandene. Eet smakelijk!